23948sdkhjf

Scanglas samler produktionen i færre enheder

Ledelsen hos Scanglas samler produktionen på to fabriksenheder. Det betyder, at medarbejderne på Scanglas’ fabrik i Korsør er blevet orienteret om en mulig lukning af produktionen i Korsør.
Scanglas påtænker en lukning af produktionen i Korsør, for at samle sig på fabrikkerne i Kjellerup og Esbjerg.

- Vi reagerede allerede i efteråret 2008 på det massive aktivitetsfald inden for byggebranchen. Men på trods af omstruktureringer og omkostningsbevidsthed gennem hele 2009, har det ikke været muligt at opnå et tilfredsstillende økonomisk resultat, siger administrerende direktør Peter Møller, Scanglas om årsagen til sammenlægningsplanerne for Scanglas' produktion.

49 medarbejdere mister muligvis jobbet
Ledelsen i Scanglas har over for såvel tillidsrepræsentanten som hele personalegruppen i Korsør tilkendegivet, at man vil sikre en hurtig og fair afklaring for hver enkelt medarbejder, der bliver berøres af den forestående sammenlægning.

Hvor mange medarbejdere der konkret vil blive berørt af de forestående omstruktureringer er endnu ikke fastlagt. Samlet beskæftiger Scanglas i produktionen i Korsør 49 personer. En påtænkt lukning af produktionen i Korsør vil i givet fald ske i trin fra maj 2010 og frem til nytår 2010.

- Vi er meget optaget af at bevare den store faglige kompetence der findes i Korsør, og i det omfang det er muligt, vil medarbejderne blive tilbudt ansættelse i Scanglas’ andre produktionsenheder; siger Peter Møller i en meddelelse.

Ingen ændring i markedet
- Vi ser desværre ikke umiddelbart, at markedet vil ændre sig markant til det bedre, og for at opretholde en ansvarlig virksomhedsdrift bliver vi nødt til at koncentrere vores produktionskapacitet yderligere. Alle vores medarbejdere har gennem hele krisen gjort et kæmpe arbejde for at effektivisere og forbedre vores produktion. Det er også en væsentlig årsag til, at vi fortsat er, og vil være, den største glasproducent og -leverandør på det danske marked. Men vi må desværre erkende, at den store indsats ikke alene kan trække os fri af den globale krise, forklarer Peter Møller slutteligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094