23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Julie Bastholm Bernth er ny afdelingsleder i Broer & Konstruktioner i SYSTRA Danmark

Vi kan med glæde fortælle, at vi har ansat Julie Bastholm Bernth som ny afdelingsleder i afdelingen Broer & Konstruktioner i SYSTRA Danmark.

Julie er tilbage!

Det er med stor glæde, at vi i denne uge kunne sige "velkommen tilbage" til Julie Bastholm Bernth. Julie har en ledelsesprofil med erfaring inden for personaleledelse, teamopbygning og fagledelse. Hun er uddannet civilingeniør med mere end 12 års erfaring inden for broer, konstruktioner og jernbane og kan derfor bidrage med faglig sparring til kollegaerne i afdelingen.

Julie har de sidste to år været ansat i Banedanmark som projekteringsleder, teamleder og senest sektionschef, hvor hun har arbejdet med projekter som Ombygning af Aarhus H, Forberedende arbejder for elektrificering samt haft fokus på bl.a. , rekruttering, onboarding, personaleledelse, tværfagligt samarbejde, faglig ledelse, og leverancer. Før sin tid i Banedanmark var Julie rådgiver i Atkins Danmark (nu SYSTRA Danmark) i 10 år.

- Jeg er meget glad for, at Julie er vendt tilbage til os i SYSTRA Danmark. Med Julies rådgiver- og statikererfaring inden for bro- og konstruktionsområdet, samt hendes nøglekompetencer inden for bl.a. personale- og fagledelse, baneprojekter og tværgående samarbejde har Julie rigtig meget at bidrage med til afdelingen og til SYSTRA. - fortæller Frederik Wagner, direktør i CIVILS i SYSTRA Danmark

En afdeling i vækst

Afdelingen Broer & Konstruktioner hører under enheden CIVILS i SYSTRA Danmark og består af ca. 50 engagerede og dygtige specialister, som arbejder med alle faser af broprojekter, tunnelprojekter og bærende konstruktioner inden for anlæg og infrastruktur.

Broer & Konstruktioner, herunder også Geoteknik, er en stor voksende afdeling. Rollen som afdelingschef deles derfor mellem Julie og Peter Norvin.

SYSTRA Danmark A/S
Kay Fiskers Plads 10
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26048494
P nummer: 1003417022

Kontaktperson

Frederik Birkedal Wagner
Direktør i Civils, SYSTRA Danmark
+45 52519705 fwagner1@systra.com

Send til en kollega

0.047