23948sdkhjf

38 unikke lejligheder står nu klar i havne-bydel

Den største og højeste industribygning i Københavns Nordhavn er ikke længere en kornsilo.

Den meget omtalte ombygning af en karakteristisk DLG-silo er nu afsluttet i Københavns Nordhavn, og overdragelsen af de 38 eksklusive ejerlejligheder er i fuld gang.

”The Silo”, som projektet hedder, er gennemført i tæt samarbejde mellem Klaus Kastbjerg og NRE Denmark som bygherrer og arkitektvirksomheden Cobe.

NRE Denmark har også haft rollen som totalentreprenør, mens Balslev har været rådgivende ingeniør på projektet.

De i alt 38 lejligheder i den 17 etager høje bygning varierer i størrelse fra 106 til 401 kvadratmeter. Mange af lejlighederne har op til 8 meters loftshøjde, og flere af de største lejligheder spænder over to etager. Senere på året åbner også en restaurant på bygningens øverste etage.

Den oprindelige kornsilo har med ombygningen fået en ny facade med store vinduer og altaner i stål. Indvendigt udnyttes siloens varierende rumhøjder, og mange steder fremstår den eksisterende beton synligt.

Byggeriets to øverste etager er en tilføjelse til den oprindelige bygning. De er etableret med panoramaudsigt og spejlglasvinduer, der står i kontrast til resten af bygningens nye facade. I dagslys vil facaden på de øverste etager ’glide sammen’ med himlen. Om aftenen vil de fremstå oplyste indefra.

Af de 38 lejligheder afleveres de 27 som nøglefærdige lejligheder. Otte lejligheder blev afleveret i januar som såkaldte ”design ready” lejligheder, hvilket vil sige, at køber selv har valgt at færdiggøre sin lejlighed. Der er fortsat enkelte lejligheder til salg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157