23948sdkhjf

Stilladsfirma fortsætter efter konkurs

Efter konkursen i MK Stilladser A/S mistede 20 medarbejdere jobbet. Et nyt ejerselskab arbejder nu på at fortsætte driften i et nyt selskab, MK-Stilladser ApS.
Virksomheden MK Stilladser A/S, med hovedsæde i Albertslund med en afdeling i Toreby, blev for ganske kort tid siden erklæret konkurs. Dermed mistede 20 ansatte deres job. Det skriver Folketidende.dk.

Det betyder, at virksomheden i øjeblikket er under konkursbehandling under navnet XY-Stilladser, samtidig med at seks af de ansatte er i job igen – denne gang i en ny virksomhed med navnet MK-Stilladser ApS.

Virksomheden MK Stilladser A/S er dermed overtaget af det nye anpartsselskab med Lene Christiansen, som stifter. Lene Christiansen er ikke ny i branchen - hun sad i bestyrelsen for det konkursramte selskab.

Så der er ikke tale om noget nyt ejerselskab.
- Vi starter forfra nu i ny udgave, konstaterer Dien Lamb, der har været ansat hos MK Stilladser gennem seks år og fortsætter som driftsleder i Toreby under den nye ejer.

MK Stilladser A/S, som altså nu er konkurs, stammer tilbage fra 1976 og var fra start fælllesejet af cirka 20 københavnske malermestre.

Konkursdekretet blev afsagt 26. februar ved Sø- og Handelsretten i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096