Fem spændende bud på stort Århus-projekt
Mandag afleverede fem prækvalificerede teams deres forslag til, hvordan bygningskomplekset Navitas Park på De Bynære Havnearealer skal se ud.
De fem konsortier blev udvalgt tilbage i oktober, og forslagene rummer bud på den arkitektoniske hovedidé samt tilbud på selve opførelsen.
- De fem forslag har forskellige og meget spændende arkitektoniske udtryk, der viser, at konsortierne er gået til opgaven med stor ildhu og kreativitet. Det bliver en stor opgave at udvælge det bedste forslag, og vinderforslaget vil under alle omstændigheder give et stærkt bidrag til udviklingen af De Bynære Havnearealer, siger formand for bedømmelsesudvalget Niels Chr. Sidenius.
I de kommende måneder vil bedømmelsesudvalget gennemgå de enkelte forslag, hvorefter vinderen offentliggøres ultimo maj 2010.
De fem teams af arkitekter, ingeniører og entreprenører er:
• E. Pihl & Søn A/S – Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S – Christensen & Co Arkitekter a/s- Marianne Levinsen Landskab ApS – Alectia
• MT Højgaard a/s – Henning Larsen Architects A/S – Schønherr Landskab KS Landskabsarkitekter – Grontmij Carl Bro A/S
• Hoffmann A/S – Arkitema K/S – Niras A/S
• A. Enggaard A/S - Per Aarsleff A/S – Schmidt hammer lassen architects – Lund+Slaato Arkitekter AS – Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue – Rambøll Danmark A/S
• NCC Construction Danmark A/S – Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S – Metopos ApS – Cowi A/S