23948sdkhjf

YIT på opkøb i Vejle

Teknikentreprenøren har pr. 1. marts overtaget aktiviteterne i VVS-firmaet Brdr. Petersens Eftf. A/S.
Hos YIT forventer man, at efterspørgslen i både den offentlige og den private sektor vil stige i de kommende år.

Ikke mindst efterspørgslen på energibesparende tiltag ventes at vokse, og YIT's strategi er at tilbyde flerfaglige service- og entrepriseopgaver i de større danske byer.

- Vi har en klar ambition om at udvikle vores centrale rolle inden for teknikentrepriser, tværfaglige serviceopgaver og energibesparende tiltag; både i Trekantområdet og på landsplan, siger administrerende direktør Leo G. Sørensen.

Brdr. Petersens Eftf. er etableret i 1955 og indehaver Jens Henrik Petersen, der er anden generation i firmaet, har store forventninger til integrationen med YIT:

- Efter mange år som VVS-installatør, hvor vi har opbygget en god og loyal kundeportefølje, finder jeg, at tiden er inde til at tage skridtet videre. Som en del af YIT koncernen ser jeg store muligheder for at fortsætte virksomhedens positive udvikling til glæde for vores kunder, mine medarbejdere og også for mig personligt, fortæller Jens Henrik Petersen, der i forbindelse med salget følger med over til YIT.

Efter opkøbet beskæftiger YIT’s servicecenter i Vejle knap 50 medarbejdere. Koncernen har i alt cirka 1.200 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedafdelingerne i København og Fredericia samt 14 servicecentre landet over.
Læs mere om: YIT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094