23948sdkhjf

Schønherr vinder arkitektkonkurrence på Mors

Vinderforslaget vil skabe to byrum af høj kvalitet og tilføre mere liv til bymidten i Nykøbing Mors.
Foran Okra + Schul og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue lykkedes det forleden Schønherr at sikre sig sejren i konkurrencen om at udbygge og renovere Nykøbing Mors' historiske centrum.

Projektet skal binde det nuværende rådhustorv sammen med gågadeforløbet og et nyetableret torv, der kommer til at ligge på Morsø Jernstøberis tidligere grund.

Selve anlægsarbejdet forventes at begynde sommeren 2010 og vil vare cirka et halvt år. Byrumsprojektet sætter punktum for en mere end 10 år lang udbygning og renovering af byens centrum.

- Det var tre meget flotte forslag, vi modtog. Vi har valgt det, som vi synes rammer områdets ’sjæl’ bedst, og jeg glæder mig til at se vinderforslaget gennemført og dermed nå den foreløbige afslutning på en lang proces med at skabe sammenhæng og karakter i Nykøbings bymidte, siger borgmester i Morsø Kommune Lauge Larsen.

Morsø Kommune og Realdania bidrager hver med 6 mio. kroner til projektet, som har et samlet budget på 12 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078