23948sdkhjf

Rejsegilde på anden etape af kæmperenovering

Himmerland Boligforening har gennem en længere periode arbejdet med en helhedsplan for de flere end 1.000 boliger på Blåkildevej, Fyrkildevej og Ravnkildevej i det østlige Aalborg – det projekt, der samlet går under betegnelsen Kildeparken 2020.

Tirsdag 25. april 2017 klokken 13 er arbejdet så langt fremme, at der kan holdes rejsegilde på de 247 boliger på Ravnkildevej, der udgør anden etape af den kæmpemæssige renovering.

- Vi glæder os over, at denne del af Himmerland Boligforening er i fuld gang med at få et samlet arkitektonisk design og dermed en selvstændig identitet som et kvarter i Kildeparken. Der er en fin sammenhæng med den renovering, som vi er længere fremme med på Blåkildevej, siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening, i en pressemeddelelse.

Der er tale om en fysisk renovering og forandring af såvel de eksisterende boligblokke og gårdhavehuse som den fysiske struktur i friarealer og adgangsforhold.

- Dermed får vi skabt en levende og mangfoldig bydel, der byder på varierede boligtilbud og gode uderum. Den interne fysiske korrespondance mellem de enkelte dele af afdelingen er løst ved en enkel vejstruktur og et sammenhængende stisystem, mens pladser og stier giver mulighed for udvikling af liv i hele bebyggelsen og skaber god sammenhæng mellem private, aktive og åbne rum, siger Ole Nielsen.

Ravnkildevej og Kildeparken

- Renoveringen af Ravnkildevej er lagt i hænderne på et konsortium bestående af arkitekt- og ingeniørvirksomheden Kærsgaard & Andersen, Effekt Arkitekter og By+Land.
- Budgettet for renoveringen af afdelingen på Ravnkildevej er omkring 387 mio. kr., mens Kildeparken 2020-projektet som helhed har et budget på cirka 1,5 mia. kr.
- Kildeparken er en del af det østlige Aalborg, hvor Himmerland Boligforening har omkring 1.050 boliger fra 1970’erne placeret i et stort parklandskab.
- Der er udarbejdet en helhedsplan for området under navnet Kildeparken 2020 – se nærmere på www.kildeparken2020.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078