Tidligere gazelle-virksomhed må dreje nøglen
Skifteretten i Næstved har taget 2Tal Facader ApS under konkursbehandling.
2Tal Facader er etableret i 2002 og har løbende været involveret i både nybyggeri og renoveringsprojekter; herunder glas- og alufacader, glastag, integreret automatik samt brand-, røg- og sikkerhedssystemer.
Virksomheden blev i både 2007 og 2008 udnævnt som gazelle-virksomhed i dagbladet Børsen. Siden er det gået den anden vej, og det seneste regnskab (2008) vidner om et underskud før skat på 3 mio. kroner.