23948sdkhjf

Hoffmann øger indtjeningen

Trods et fald i omsætningen i 2009 formåede entreprenøren alligevel at øge indtjeningen fra 8,6 til 36,3 mio. kroner.
- Selv om udsigterne til en normalisering af markedssituationen ikke ser ud til at blive foreløbig, glæder det mig meget, at se hvilken motivation og vindervilje vores medarbejdere har vist igennem 2009.

Sådan lyder ordene fra administrerende direktør, Torben Bjørk Nielsen, ovenpå offentliggørelsen af Hoffmann-koncernens resultat for 2009.

Direktøren fremhæver, at koncernens nye ordrer i overvejende grad er vundet på andre parametre end prisen alene, og han ser spændende perspektiver i, at et stigende antal bygherrer udnytter Hoffmanns kompetencer helt fra projekternes tilblivelse.

Resultatet i hovedpunkter
• Omsætningen faldt fra 1,8 mia. i 2008 til 1,3 mia. kr. i 2009.

• Resultatet steg fra 8,6 mio. kr. i 2008 til 36,3 mio. kr. i 2009.

• Resultatgraden for 2009 er 2,6% sammenlignet med 0,5% året før.

• Ordrebeholdningen er på 875,1 mio. kr. sammenlignet med en ordrebeholdning på 980 mio. kr. i 2008.

Ordrebeholdning
Hoffmanns ordrebeholdning er på niveau med ordrebeholdningen på samme tid sidste år, hvilket anses som tilfredsstillende.

Markedssituationen
Den voldsomme opbremsning i aktiviteten inden for byggeriet har medført meget lave priser, ofte under kostniveau.

Dette sammen med bankernes meget strammere risikostyring gør, at man kan se frem til et stigende antal konkurser, hvorfor Hoffmann har stort fokus på at entrere med underentreprenører samt leverandører, som kan fuldføre de enkelte projekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078