23948sdkhjf

Op ad bakke for KK-Group

Den midtjyske koncern, KK-Group, har netop offentliggjort regnskabet for regnskabsåret 2008/09. Et regnskab, der viser, at det har været et hårdt år.
KK-Group er opdelt i to forretningsområder; et som underleverandør til vindmølleindustrien og et som underleverandør til byggesektoren.

Samlet set nåede KK-Group A/S en omsætning på 805 mio. kr. i regnskabsåret 2008/09, hvilket skal sammenholdes med en omsætning på 762 mio. kr. i 2007/08. Dermed en vækst på 6 % i et udfordrende marked.

Resultatet efter skat blev 1,0 mio. kr. mod et tilsvarende 2007/08-resultat på 31,1 mio. kr.

I ledelsesrapporten betegnes resultatet som utilfredsstillende, og det skyldes primært at det ikke har været muligt at tilpasse kapaciteten i samme takt som den negative udvikling i markedet.

Ifølge Herning Folkeblad har vindmølledelen givet god vækst i omsætningen, mens forretningsområdet inden for byggeriet er gået tilbage med 40-50 procent i forhold til forventet.

Det har betydet, at koncernen har været tvunget til at afskedige 200 medarbejdere i løbet af 2009.

KK-Group fortsætter med at fremtidssikre virksomheden ved omstruktureringer og effektivitetsforbedringer. Samlet set forventer koncernen et forbedret resultat i forhold til 2008/09.

Kilde: KK-Group A/S, Herning Folkeblad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078