Entreprenørskole udstikker ny kurs
Dansk Byggeris kursuscenter på Djursland udvider paletten og markerer omlægningen med navneskift.
Beliggenheden, gastronomien og det faglige niveau er bevaret, men dørene vil blive åbnet for alle former for kurser, møder, overnatninger, fester m.m. i privat eller virksomhedsøjemed. Samtidig skifter Entreprenørskolen navn og hedder fremover ”Toppen af Ebeltoft”:
- Vi lever i omskiftelige tider, og selvfølgelig har vi også indrettet os efter det. Hele 2009 er blevet brugt på omlægningen af Entreprenørskolen til full-service hotel og konferencecenter. Navnet ”Toppen af Ebeltoft” skal fortælle, at vi rent faktisk befinder os ovenover Ebeltoft by med storslået udsigt og fysiske rammer udover det sædvanlige. Og så selvfølgelig, at vi tilstræber den højeste kvalitet for alle vores serviceydelser, fortæller direktør Carsten B. Jakobsen.
Han slår dog samtidig fast, at navnet Entreprenørskolen vil blive bevaret som binavn for at minde om 40 års kursuserfaring og sikre fortsat genkendelse blandt tidligere gæster.
Personlig og nærværende
Sammen med navneskiftet har personalet iværksat en vision om at blive ”Danmarks mest nærværende og personlige hotel og kursuscenter”. Vejen dertil skal gå via øget opmærksomhed på nye målgrupper, der kunne tænkes at bruge faciliteterne.
- Og der er nok at komme efter både på konferencecenteret og i lokalområdet, hvis man er ude efter oplevelser, forklarer Carsten B. Jakobsen.
Se mere på www.eskole.dk