23948sdkhjf

Ny direktør og medejer i Dansk Bygningskontrol

Yassine Ben Hamouda, er netop tiltrådt som adm. direktør og medejer i virksomheden, der arbejder på at blive landsdækkende ved udgangen af 2010.
Tidligere medejer og direktør i Ulrichsen Skadeservice, Yassine Ben Hamouda, er netop tiltrådt som adm. direktør og medejer i Dansk Bygningskontrol.

Hans egen virksomhed, Fionia Rental, der råder over 1.800 affugtere til udlejning, bliver på samme tid en del af Dansk Bygningskontrol.

Yassine Ben Hamouda og hans daværende partner, Martin Næve, solgte i 2007 Ulrichsen Skadeservice til Skadeservice Danmark for 49,8 mio. kroner. Salget underlagde dem begge en konkurrenceklausul på 2 år, og tiden har Hamouda brugt på at etablere og drive Fionia Rental.

I dag er Hamouda tilbage i skadeservicebranchen nu som direktør og medejer af det nyeste skud på stammen – Dansk Bygningskontrol A/S, der arbejder på at blive landsdækkende ved udgangen af 2010. Virksomheden har i dag centre i Hillerød, Hvidovre, Struer og Ringsted, hvor de beskæftiger 50 medarbejdere.

Ulrichsen Skadeservice gik under Hamouda og Næves ledelse fra en årlig omsætning på 33 til 72,5 mio. kroner i de efterfølgende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079