23948sdkhjf

Vækstforum vil energirenovere syddanske boliger

Syddansk Vækstforum støtter et nyt projekt, der skal udvikle nye muligheder for energirigtigt byggeri i Middelfart og Kolding.
Sammen med syv virksomheder har kommunerne i Middelfart og Kolding etableret projektet ”Grøn Erhvervsvækst”, der skal udvikle vækstmulighederne indenfor energirigtigt byggeri.

Formålet med projektet er at udvikle fælles bygge- og energiløsninger for den store gruppe af virksomheder, der kan levere energieffektiviseringer af bygninger:

- Middelfart Kommune har de sidste 2-3 år arbejdet målrettet på at udvikle og implementere nye energiløsninger i samarbejde med erhvervslivet. Med det nye projekt er det målet at lave en regional satsning, der vil involvere en masse regionale aktører og sprede ny viden ud i regionen, til gavn for bygge- og energierhvervet, forklarer klimachef i Middelfart Kommune, Morten Westergaard.

Carl Holst, regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, supplerer:

- Vi skal sikre, at den nødvendige viden finder vej ud i byggebranchen, så den kan tilbyde nye energibesparende løsninger. Regions sygehuse og institutioner har 1 mio. m² under tag, som med energirigtige løsninger kunne forbruge mindre energi end nu.

Syddansk Vækstforum støtter projektet Grøn Erhvervsvækst med godt 6 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082