23948sdkhjf

Grontmij | Carl Bro skal rådgive på Femern Bælt

Trafikstyrelsen har netop valgt Grontmij | Carl Bro som bygherrerådgiver på de danske jernbanelandanlæg til den faste Femern Bælt-forbindelse.
Som led i etableringen af en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt, skal de danske landanlæg til Rødby Havn opgraderes.

Trafikstyrelsen har ansvaret for den indledende projektering, og i den forbindelse har styrelsen netop valgt Grontmij | Carl Bro som bygherrerådgiver frem til 2012.

Der er tale om et meget omfattende projekt, hvor blandt andet jernbanen fra Ringsted til Rødby Havn skal elektrificeres og udbygges til dobbeltspor, ligesom kapaciteten ved Kastrup Station skal forbedres. Første opgave bliver at tilrettelægge og gennemføre udbud af tekniske rådgiverkontrakter:

- Jeg er meget tilfreds med, at vi med dette projekt får mulighed for at videreudvikle den viden, vi har opsamlet i forbindelse med de seneste års arbejde med København-Ringsted-projektet, hvilket vil bidrage til yderligere at styrke vores kompetencer på jernbaneområdet, siger divisionsdirektør Arne Buhl Petersen, som suppleres af afdelingschef Erik Haldbæk:

- Opgraderingen af landanlæggene giver en række fordele. Blandt andet vil de sjællandske passagerer opleve en langt kortere rejsetid på strækningen København-Hamborg. Derudover vil opgraderingen også betyde, at der bliver ledig trafikal kapacitet over Storebælt og dermed plads til flere gennemkørende passagertog, forklarer han.

Udover Grontmij | Carl Bro er Møller & Grønborg Arkitekter & Planlæggere samt svenske Vectura Consulting valgt som underrådgivere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078