23948sdkhjf

Moe & Brødsgaard vinder stort renoveringsprojekt

Sammen med arkitekterne JJW skal det danske ingeniørfirma renovere 434 boliger i et højhuskompleks på Frederiksberg.
Administrationsselskabet KAB har udpeget arkitektfirmaet JJW og de rådgivende ingeniører Moe & Brødsgaard til at renovere fem højhuse ved Søndermarken på Frederiksberg.

Der er tale om en omfattende opgave, som blandt andet indebærer facaderenovering, nye vinduer, faldstammer, varmeanlæg, el-installationer og ventilationsanlæg:

- De fem højhuse er markante bebyggelser i området, og de fortjener at blive renoveret. Renoveringen vil ske med respekt for de eksisterende bygninger, men samtidig med vægt på de forbedringer, som vi sammen med JJW kommer til at tilføre, siger projektchef Jan Bo Hjelmbjerg.

Projektet vil blive løst med fokus på energioptimale og bæredygtige løsninger. Det gælder energioptimering i form af nye højisolerede facader, nye vinduer, ventilation med varmegenvinding og muligheden for miljørigtige tiltag. Der er desuden fokus på indeklima, da bygningerne har store problemer med kondens og skimmelsvamp. Til slut vil der også være fokus på synlige miljøtiltag som fx solceller.

Boligerne, 434 i alt, er opført i perioden 1951-55 og er renoveret udvendigt i 1996. Det aktuelle renoveringsprojekt ventes afsluttet i 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141