Arkitekt sætter fokus på indvandreres boligkultur
I en ny rapport fra SBi har arkitekt Phillippa Suenson undersøgt, hvordan flygtninge og indvandrere tilpasser sig danske boliger.
Af Rasmus Gregersen
Det var udgangspunktet for arkitekt Phillippa Suenson fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), som i rapporten ”Nye kulturer i danske boliger” sætter fokus på fremmedes muligheder for at indrette sig i danske boliger, som er tegnet og udformet ud fra danske forestillinger om et typisk familieliv:
- De besøgte familier er generelt tilfredse med deres boligforhold, både standard, udstyr og indretning, selvom de kommer fra boligkulturer, der adskiller sig væsentligt fra danske forhold, siger Phillippa Suenson.
I alt har hun besøgt ni familier, som stammer fra Gambia, Marokko, Tyrkiet, Irak, Palæstina, Kroatien, Syrien samt Libanon, og alle boliger ligger i store almene boligområder.
Etnisk præg i stuen og typisk danske børneværelser
Som i etniske danske hjem, bliver der lagt vægt på stuens rolle som repræsentativt rum. Den signalerer åbenhed og imødekommenhed, og det er da også her, man modtager gæster. I hverdagen er det også i stuen, familien samles; blandt andet om tv’et.
Det er primært i stuen, at familiernes etniske baggrund kommer til udtryk. Det ses i de valgte møbler, pyntegenstande og brugsting. Og hvis familierne er religiøse, afsløres det i væghængte billeder og tæpper med religiøse motiver. Til forskel fra mange etniske danskeres hjem, så hænger der ikke malerier på væggene i de besøgte hjem.
Anderledes ser det ud på børneværelserne, der typisk er indrettet med moderne danske møbler. Brugen at børneværelser adskiller sig dog fra etniske danskeres boliger, for i de tilfælde, at indvandrerfamilierne har mere end ét barn, så deler de mindre børn værelse, selv om der er plads til, at de kan have hvert sit.
Når de andre af boligens rum – fx badeværelse, entre og soveværelse – i mange tilfælde er fyldt til bristepunktet med møbler, ting, tøj og sko, så er det ikke så meget et spørgsmål om kulturforskelle, som at boligerne ofte er for små til familierne.
I de besøgte hjem er køkkenet endvidere et centralt sted i boligen og et arbejdssted for kvinderne. De besøgte kvinder bruger lang tid på at tilberede mad, og det kræver mange ingredienser og køkkenmaskiner. Derfor kan pladsen godt være lidt trang i et almindeligt dansk standardkøkken. Familierne drømmer dog ikke om et nyt og smart køkken, men om mere plads.
Lys er ikke en kvalitet
En væsentligt aspekt er, at de besøgte indvandrerfamilier ikke anser lys som en kvalitet; snarere tværtimod. De forsøger således at holde lyset ude ved at have tunge, mørke gardiner trukket for vinduerne hele døgnet.
Familiernes altaner og småhaver adskiller sig ved ikke at signalere samme orden og nydelighed, som lejlighedernes indendørs rum. De udendørs rum bliver brugt til tøjtørring, til opbevaring af ting, der ikke kan være i lejligheden; fx køleskabe og papkasser samt til parabolantennen.
Blomsterkrukker og altankasser er helt fraværende i de besøgte boliger. Men når vejret er godt, er altanerne et yndet sted for familierne at opholde sig.
