23948sdkhjf

Stark hopper på den grønne bølge

Trælastkæden har opnået PEFC-certificering på blandt andet lægter og spærtræ. Initiativet skal blandt andet ses i lyset af en øget efterspørgsel på bæredygtige materialer.
Det øgede fokus på bæredygtigt byggeri har fået efterspørgslen til at stige markant på bæredygtige byggematerialer:

- Vi oplever en meget stor interesse for bæredygtigt træ. Udryddelse af skove og handel med illegalt træ har gjort det nødvendigt at kunne spore træet hele vejen igennem produktionskæden, siger Rikke Dreyer, Chefkonsulent for Statens og Kommunernes Indkøbs Service.

Blandt andet derfor har trælastkæden Stark den senere tid arbejdet på at dokumentere trævarernes oprindelse, og det er nu lykkedes at opnå PEFC-certificering. Det betyder i første omgang, at kædens 83 danske afdelinger tilbyder 24 certificerede varenumre:

- For Stark handler det i høj grad om at hjælpe vore kunder til de bedste løsninger. Derfor er vores pligt at bevidstgøre kunderne om PEFC-certificeringen og betydningen af bæredygtigt byggeri. Informationsniveauet øges blandt andet gennem en ny folder "Træ med omtanke", der giver den nødvendige viden om PEFC-certificeringen, og hvad der ligger til grund herfor, siger produktgruppechef, Lars N. Jepsen.

Fakta om PEFC-certificering
PEFC er en frivillig certificeringsordning for virksomheder, der ønsker at støtte en bæredygtig skovdrift og samtidig vil dokumentere, at der er styr på sporbarheden af de træprodukter, som anvendes i produktion eller videresalg.

PEFC-systemet stiller krav til, at træet skal kunne spores hele vejen gennem produktions- og værdikæden fra de certificerede skove til forbrugeren. Derfor skal alle, der forarbejder eller forhandler PEFC certificeret træ, have et sporbarhedscertifikat.

På verdensplan er der certificeret mere end 200 mio. hektar skov efter PEFC-ordningen, og der er udstedt over 3.300 sporbarhedscertifikater.

Læs mere om PEFC-ordningen på www.pefc.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112