23948sdkhjf

Køkkenfabrik slår regnskabsrekorden

Med et overskud på godt 9 mio. kr. efter skat har den vestjyske køkkenproducent Aubo netop præsenteret sit bedste regnskab nogensinde. Og firmaet er 32 år gammelt.

Resultatet er 30 procent større end året før, og ejerleder Torben Andersen erklærer, at han er stolt og kalder det for frugten af et benhårdt arbejde med at optimere.

- Vi er lykkedes med at reducere omkostningerne, og det er vel at mærke sket ved at finde smartere løsninger i vores produktionsapparat og i vores administration, med større satsning på vore medarbejderes kompetencer. Samtidig har vi for alvor fået gang i salget i Danmark, så det ikke kun er eksporten der nu vokser, siger han.

Flere nye forhandlere

Han peger også på omsætningen i Norge, som i flere år er vokset med tocifrede rater årligt. Den vækst er fortsat trods meldinger i erhvervslivet generelt om norsk efterspørgselssvigt.

Sverige er et nyt eksportmarked, og nu har Aubo forhåbninger til, at det kan blive det næste væksteventyr for køkkenfabrikken i Aulum. Prognosen viser, at svenskerne skal bygge voldsomt mange boliger, anfører Torben Andersen.

Også i Danmark peger pilen opad. I 2016 kom der forhandlere til i Viborg, Thisted og Valby. I 2017 er der allerede åbnet Aubo-centre i Haderslev, Ringsted og Nykøbing Falster. Næste mål er byer som Aarhus og Roskilde, og Aubo søger de rigtige til at drive dem.

Derfor ser Torben Andersen også på 2017 med optimisme, og han tror fortsat på, at vækstraterne bliver tocifrede i både Danmark og udland.

- Vi går nu i gang med at bygge til på fabrikken og investerer i nyt, automatiseret produktionsudstyr. Vi er kendte i markedet for at levere komplet, til tiden. Det skal vi fortsætte med at gøre, uanset hvor vildt vi vokser i omsætningen de kommende år, siger Torben Andersen.

Aubo Production A/S
t. kr. 2016 2015
Bruttoresultat 56.763 50.100
Resultat af primær drift 10.149 8.582
Resultat før skat  11.510 9.153
Årets resultat  9.027 6.851
Balancesum 65.451 55.431
Egenkapital  28.107 24.915
Administrationsomkostninger -20.585 -22.318
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Læs mere om: Aubo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086