23948sdkhjf

Hans Jørgensen & Søn skal bygge havneboliger i Odense

Tæt på Odenses havnemiljø og Promenadebyen tager Maycon Ejendomsudvikling snart hul på byggeriet af "Toldbodhuse" - et 10.500 kvadratmeter stort boligbyggeri med 110 ejerlejligheder og p-kælder.

Projektet realiseres i samarbejde med den københavnske investor Protica og er tegnet af Skovhus Arkitekter.

Byggeriet består af fire hvide bygninger, som placeres i forlængelse af hinanden. Bygningskroppene trapper ned fra syv etager mod Finlandsgade i øst til fire etager mod Åløkke Skolen i vest.

Hver bygning falder 1-2 etager for at skabe et varieret udtryk med mulighed for etablering af penthouselejligheder med tagterrasser. Der anlægges grønne sedum-tage. Lejlighederne varierer i størrelse fra 65 til 160 kvadratmeter. Alle forsynes med altan mod enten vest eller syd.

Direktør Bjarne Mayland fra Maycon oplyser via projektets hjemmeside, at lokalplanen er godkendt, og at der er forventet opstart i juni 2017 med Hans Jørgensen & Søn som totalentreprenør.

"Toldbodhuse" opføres mellem Promenadebyen og det nye psykiatrihus, som Hans Jørgensen & Søn i øvrigt også står for at opføre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078