23948sdkhjf

Casa trækker sig fra Kolding-projekt

Projektet har udviklet sig for langsomt, lyder forklaringen.

I midten af 2014 indgik Casa A/S en aftale med Nordic Design Village A/S, der gjorde den østjyske udviklings- og entreprenørkoncern til totalentreprenør og bygherre på boligdelen af outlet center-projektet Holmstaden i Kolding.

Nu har Casa trukket sig fra projektet med begrundelsen, at projektet udvikler sig for langsomt:

- Vi er jo et byggefirma, der er interesseret i at bygge, forklarer senior developer Rasmus Holbech fra Casa til JydskeVestkysten.

Aftalen mellem Casa og Nordic Design Village er dermed ophørt, og Casa har trukket sine tidligere bankgarantier for projektet tilbage.

Carsten Kjærgaard, der er direktør i Nordic Design Village, tror dog fortsat på, at det vil lykkes at realisere projektet. Han lægger i den forbindelse vægt på, at Nordic Design Village efter Casas exit nu disponerer over det samlede projekt, og han forventer at kunne melde ud om byggestart i indeværende år.

Planerne for Holmstaden omfatter i første omgang byggeri af 100 lejligheder og 59 butikker i direkte tilknytning til gågaderne i Kolding.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095