23948sdkhjf

Realdania vil puste liv i nedlagte gårdejendomme

Fonden har afsat 5 mio. kroner til et initiativ, der skal inspirere og hjælpe ejere af bevaringsværdige gårdejendomme med at nytænke brugen af deres bygninger.
Skal liv og udvikling tilbage på landet, er der brug for nye initiativer på de tusindvis af danske gårdejendomme, som ikke længere bruges til landbrug.

Det mener man hos Realdania, som nu har afsat 5 mio. kroner til et nyt projekt på området.

Idéen er udsprunget af, at over 60 mio. m2 landbrugsbygninger i dag er gjort overflødige i landbrugsmæssig sammenhæng. Omkring halvdelen af disse vurderes som potentielt bevaringsværdige:

- Det gælder om at standse tabet af kulturhistoriske og arkitektoniske værdier på landet. Vi har hårdt brug for nytænkning og initiativer, der viser, hvordan forretning og bevaringshensyn kan gå hånd i hånd, så vi sikrer en bæredygtig genanvendelse af de funktionstømte og bevaringsværdige gårdejendomme. Derfor vil vi hjælpe ejerne med at aktivere nye ideer og forretningsmodeller, så vi kan vende den negative udvikling, forklarer Realdania-direktør, Hans Peter Svendler.

Han peger på, at flere bygningsejere allerede har skabt nye initiativer, og disse vil Realdania nu indsamle og beskrive for at inspirere andre:

- Vi kan konstatere, at mange af de gode ideer til løsningen af problemet allerede findes derude. Nu skal de analyseres og omsættes til konkret inspiration og værktøjer, så andre ejere kan komme videre med økonomisk bæredygtige løsninger, slutter Hans Peter Svendler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109