Afstemning: 36 % tror på fremgang i andet halvår
59 % af brugerne på Building Supply tror enten på fremgang eller uændret indtjening i årets anden halvdel.
På spørgsmålet ” Hvilke forventninger har din virksomhed til indtjeningen i andet halvår 2009 sammenlignet med første?” svarede 36 % ”øget indtjening”, mens 23 % gav udtryk for, at de forventer en indtjening på niveau med første halvår. 39 % forventer lavere indtjening, mens de resterende 3 % svarede ”ved ikke”.
Resultatet er naturligvis ikke repræsentativt for hele branchen, men det giver alligevel et fingerpeg om, at stemningen ikke er så nedtrykt, som man kunne forledes til at tro. I alt 215 brugere deltog i afstemningen.
Deltag i den nye afstemning på Building Supply…
Denne gang handler det om, hvorvidt regeringen har skabt tilstrækkeligt med initiativer til at vende udviklingen i erhvervslivet:
” Synes du, at regeringen har gjort tilstrækkeligt for at stimulere væksten i erhvervslivet?”
Giv dit besyv med i afstemningsboksen i højre side.