Regnskyl ødelægger vejanlæg
En næsten ny vejstrækning på 50 meter i Hirtshals er totalt smadret ovenpå mandagens uvejr. Meget tyder på en konstruktionsfejl, og vandselskab og entreprenør skal nu enes om at dække skaderne.
Ifølge Nordjyske tyder det på, at en konstruktionsfejl i kloakrøret er årsag til sammenbruddet, og der kan gå op til en måned, før passagen er genetableret:
- Man må forvente, at så ny en kloakledning ikke bukker under. Vi er også i dialog med entreprenøren, som etablerede ledningen, siger Arne Poulsen, der er teamleder hos Hjørring Vandselskab.
Han vurderer, at regningen lyder på omkring 0,5 mio. kroner, og hændelsen ender sandsynligvis som en forsikringssag.
Kilde: Nordjyske