23948sdkhjf

Nordjylland skal skære i anlægsbudget

Region Nordjylland skal spare op til et kommende sygehusbyggeri, og det vil sænke anlægsbudgettet for 2010 med 100 mio. kroner.
Regeringen og Danske Regioner blev i forsommeren enige om, at regionerne skal binde penge til de kommende store sygehusprojekter, der skal gennemføres landet over.

I Aalborg kommer sygehus-projektet til at koste mindst 3 mia. kroner, og til dette byggeri skal Region Nordjylland fra næste års anlægsbudget indsætte 100 mio. på en spærret konto.

Sammenlignet med 2009 vil det medføre et anlægsbudget, der er omkring en tredjedel lavere, og det vækker ærgrelse hos regionsrådet. Her finder man det oplagt at udnytte de for tiden lave licitationspriser:

- Når der bliver holdt licitationer, kan vi jo se, at priserne ligger 30-50 % lavere, end da det var dyrest. Vi får for tiden meget for pengene. Det har kommunerne lige for tiden glæde af. Samtidig vil en fremrykning af opgaver kunne gavne beskæftigelsen, siger rådets Per Larsen til Nordjyske.

Han påpeger, at Region Nordjylland har en kassebeholdning på 800-900 mio. kroner, som man med fordel kunne bruge af. Pengene skal efter Per Larsens mening gå til etablering af akutmodtagelser ved sygehusene i Thisted og Hjørring.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094