23948sdkhjf

Økonomer: Eksporten vokser med 26 milliarder i 2010

Danmarks Eksportråd forudsiger i en ny prognose en vækst på 5,9 % for den danske eksport til næste år.
Stabilisering af de finansielle markeder og tomme varelagre verden over er blandt årsagerne til, at Danmarks Erhvervsråd i en ny prognose spår en eksportfremgang på omkring 26 mia. kroner til næste år.

Det lyder umiddelbart af meget, men cheføkonom Jacob Warburg påpeger, at den kærkomne fremgang sker fra et meget lavt niveau:

- Hvis vores prognose for 2010 holder stik, når vi bare tilbage til niveauet, som vi havde i 2006/07. Alt tyder på, at vi skal en hel del flere år ud i fremtiden, før vi kan gøre os håb om at komme tilbage til det høje niveau, vi nåede op på før krisen, siger han således til dagbladet Børsen.

Hos DI, som repræsenterer Danmarks største og mest eksportafhængige firmaer, modtages prognosen dog med visse forbehold:

- Vi synes, at Eksportrådets skøn er lige vel optimistisk. Det bygger grundlæggende på, at Danmark vinder nye markedsandele næste år, mens vi derimod forventer, at vi desværre kommer til at tabe dem. Dansk konkurrenceevne må fortsat forventes at være under pres næste år som følge af fortsat højere lønstigningstakt i Danmark end i udlandet og svækkede valutaer i eksempelvis Sverige, Norge og UK, lyder kommentaren fra chefkonsulent Morten Granzau Nielsen.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten steg med 0,3 % i sæsonkorrigerede tal fra maj til juni.

Kilde: Børsen / Danmarks Statistik

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172