23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Bobach Smedeværksted A/S
Civilingeniør Helle Bobach (26) er ansat i en stilling som projektleder. Helle kommer fra en tilsvarende stilling hos A. Enggaard A/S og afløser ingeniør Ole Nielsen, som går på pension.

Bobach leverer blandt andet trapper, gelændere, værn og bærende stålkonstruktioner.

Building Panels & Construction ApS
Bent Jørgensen er udtrådt af bestyrelsen.

Building Panels & Construction driver engroshandel med træ, trælast og byggematerialer.

Euro Properties Denmark A/S
Henrik Bender Bendixen har forladt bestyrelsen til fordel for Bjørn Michael Bengtsson.

Euro Properties indkøber og administrerer ejendomsporteføljer.

Newell Rubbermaid Denmark/Ditlev-Burke Industrial Tools
Lars Ditlev Vedsmand har overtaget ejerskabet i virksomheden, der samtidig skifter navn til Ditlev-Burke Industrial Tools A/S.

Ditlev-Burke producerer savklinger.

Omme Lift A/S
Formand, Frode Wittendorff Lorentsen (85), forlader bestyrelsen, hvor han afløses af Ditte Lorentsen (27) og Henrik W. Lorentsen (31).

Omme Lift producerer lifte.

Orbicon A/S
Lars Erik Kragh er indtrådt i direktionen.

Orbicon er en rådgivervirksomhed, der leverer ydelser inden for blandt andet byggeri og klima.

Thermex Scandinavia A/S
Torben Larsen har forladt bestyrelsen og afløses af Paul Henrik Sørensen.

Thermex designer og udvikler emhætter og emfang.

Tømrerfirma Bjørn Svendsen A/S
Kim Degel Svendsen er pr. 1. august 2009 ansat som adm. direktør i de fire selskaber Tømrerfirma Bjørn Svendsen A/S, Amager Mureren ApS, VVS firmaet Kastbjerg & Christensen Aps samt malerfirmaet Alvidan ApS, der alle er del af samme koncern.

Bjørn Svendsen startede som enkeltmands tømrervirksomhed for 27 år siden, men har siden udviklet sig til et mellemstort firma med 4 forskellige faggrupper.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.283