Svært andet kvartal for byggebranchen
Marts, april og maj resulterede samlet i et salg, der ligger mere end 20 % under 2008-niveau.
Ifølge Dansk Byggeri vidner det om, at branchen pt. er kraftigt presset:
- Det er desværre en udvikling, der har været i gang længe efterhånden. Hvis man sammenligner det indenlandske salg i løbet af det seneste år med perioden et år tidligere, så har der altså været et fald på knap 12 %. Og faldet har været endnu større i den seneste tid, hvor der i den seneste tre-måneders periode har været et fald på næsten 23 % i forhold til ét år tidligere, siger økonomisk konsulent, Andreas Fernstrøm.
Den triste udvikling kommer også til udtryk i beskæftigelsen, hvor der sammenlignet med for to år siden er 30.000 flere arbejdsløse i branchen.
Kilde: Dansk Byggeri