Masser af studieboliger på vej i Esbjerg
Et nyt højhus samt en udvidelse af EUC Vests skolehjem og kursuscenter skal sikre tag over hovedet til det stigende antal studerende i den vestjyske by.
På grunden har de to bygherrer planer om at opføre et højhus på op til otte etager samt gennemføre en fem etager stor udvidelse af EUC Vests skolehjem og kursuscenter, der grænser op til den omtalte grund.
Det kommende højhus skal efter planen rumme 40 ungdomsboliger, mens udvidelsen af kursuscentret vil udvide EUC Vests værelseskapacitet med 200.
Kilde: JydskeVestkysten