23948sdkhjf

Feriecenter foran markant udvidelse

Musholm Bugt Feriecenter, der ejes af Muskelsvindfonden, skal fremtidssikres og udbygges for mere end 100 millioner kroner.
Muskelsvindfondens feriecenter ved Korsør - Musholm Bugt Feriecenter - er ved at lægge sidste hånd på finansieringen af et storstilet udvidelsesprojekt til et trecifret millionbeløb.

Hovedomdrejningspunktet i udbygningsplanerne er en multihal, der skal være et tilbud kultur-, idræts- og foreningslivet såvel lokalt som nationalt. Derudover udvides centret med 25 ekstra feriehuse, møde- og kulturfaciliteter, værksted og depot samt et aktivitetshus.

Multihallen er tænkt som et CO2-neutralt byggeri, opført som lavenergibyggeri af minimalistiske konstruktioner og naturlige materialer.

- Jeg er utroligt glad og taknemmelig for, at det nu ser ud til, at vi stort set har finansieringen på plads til at realisere drømmen om fuld udbygning af Musholm Bugt Feriecenter. Muskelsvindfondens vision om et samfund, hvor der er plads til forskelle, har altid været uløseligt forbundet med Musholm Bugt Feriecenter, siger landsformand Evald Krog, Muskelsvindfonden.

Arbejdsmarkedets Feriefond bidrager med 69 millioner kroner til projektet, mens A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal og Realdania tilsammen donerer 10 millioner.

Musholm Bugt Feriecenter
Centret er er tegnet af arkitekt Jens Ravn og opført i 1998 med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Det rummer i dag 32 ferieboliger og mindre konferencefaciliteter.

Med udbygningen får Musholm Bugt Feriecenter tilført:

• Multihal
• 20 to-personers feriehuse
• Tre familiehuse
• To dobbeltvillaer
• Professionelt køkken og spisesal
• Forbindelsesgange mellem familiehusene og fællesarealer
• Møde- og kulturfaciliteter
• Nytænkning af udendørsfaciliteterne
• Værksted og depot
• Aktivitetshus
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078