Gulvfirma vil hente vækst i udlandet
Vesla A/S - der udvikler fugefri gulve til erhvervssektoren - har netop igangsat en markant udvidelse af domicilet i Videbæk, og samtidig er en ny eksportstrategi kørt i stilling. Målet er at øge omsætningen med 50 % på fem år.
Samtidig har ledelsen etableret en ny eksportorganisation, som skal øge salgsandelen i udlandet. Den udgør i dag 10 % af den samlede omsætning:
- Vi har strategien for vækst klar, og bemandingen er stort set på plads. Om fem år omsætter vi vel for 50 % mere end i år, men da vi er ret store på det danske marked afhænger det naturligvis af, hvordan eksporten kommer i gang, og hvordan den udvikler sig. Vi regner med, at der begynder at ske noget dér sidst på året, siger administrerende direktør Benny Kahr Andersen til dagbladet Børsen.
Vesla - der beskæftiger 85 medarbejdere - formåede sidste år at øge omsætningen, og direktøren forventer, at salget i år kan holdes på et niveau, der ligger i den høje ende af de to-cifrede millionbeløb.
Kilde: Børsen