23948sdkhjf

Nordjysk bygmester igen konkurs

Han Herred Byg ApS, som blev stiftet i kølvandet på kuldsejlede Holmsø Huset, er nu også gået konkurs.
Tilbage i december 2007 gik det nordjyske typehusfirma, Holmsø Huset, konkurs.

Trods en gæld på angiveligt 800 mio. kroner lykkedes det imidlertid for indehaver Anders Jørgen Sønderstrup at tage adresse, hjemmeside samt dele af personkreds, materiel og byggeprojekter med over i et nyt selskab under navnet Han Herred Byg.

Her blev Sønderstrup direktør med ansvar for projektudvikling, mens en anden direktør formelt ledede det nye selskab, som blev stiftet i juni 2008.

Efter under et år på bagen er Han Herred Byg nu også bukket under, idet selskabet ifølge Nordjyske pr. 20. maj blev erklæret konkurs i skifteretten i Hjørring.

Ingen i Han Herred Byg ønsker at udtale sig, men Carina Møller Nielsen – der var direktør for selskabet frem til februar i år – siger til avisen, at hun er ”overrasket” over den seneste udvikling.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079