Rockwool mister indtjening
Salg og indtjening faldt mere end ventet i årets første kvartal, og isoleringsgiganten nedjusterer nu forventningerne til årets omsætning.
Isoleringsproducenten nedbringer fortsat sine lagre og har skåret væsentligt i sit investeringsprogram, der i år lyder på 900 mio. kroner mod 2,6 mia. sidste år.
Salgsnedgangen ventes at strække sig året ud, og ledelsen kalkulerer med en samlet omsætning, der ligger 18 % under de 13,7 mia. kroner, som koncernen omsatte for i 2008.
Prognoserne for indtjeningen er omfattet af ”høj usikkerhed” men fastholdes i niveauet 400 mio. kroner netto. Det er dog væsentligt lavere end i 2008, hvor Rockwool realiserede et nettooverskud på lige over 1 mia. kroner.
Kilde: Rockwool