23948sdkhjf

Hansen Group satser på Polen

Facadeentreprenørens vej ud af krisen går gennem Polen. Virksomheden etablerer nu et nyt salgs- og projekteringsselskab i landet, og målet er at nå en omsætning på 50-75 mio. kroner i løbet af tre år.
Afviklingen af en tabsgivende fabrik i London er medvirkende til, at Hansen Group sandsynligvis må indstille sig på et dyk i omsætningen fra 988 mio. kroner i 2007/08 til godt 900 mio. kroner i 2008/09.

Det betyder dog ikke, at der ageres defensivt i den familieejede koncern. Således har Hansen Group besluttet at etablere et nyt salgs- og projekteringsselskab i Polen, hvor man i forvejen har produktion, men intet salg:

- Generelt er der meget at gøre i Polen. Boligmassen er frygtelig forsømt, og der er gang i mange nybyggerier og renoveringsprojekter. Fodbold-EM i 2012 vil også skabe stor byggeaktivitet. Så vi tror på en betragtelig omsætning for vores produkter, der ligger i den høje ende af markedet. De mange billige produkter, som anvendes i en del karrébyggerier, vil vi ikke - og kan vi ikke - konkurrere med, siger koncerndirektør Niels Kjær til Børsen.

Det nye selskab har allerede sikret sig sit første projekt og ligger i forhandlinger om de næste. Ifølge Niels Kjær er potentialet i Polen stort, og en omsætning på 50-75 mio. kroner om tre år er et realistisk mål. På sigt er det endvidere tanken, at det polske selskab skal være platform for salg i andre østeuropæiske lande.

Hansen Group etablerede for tre år siden produktion i det sydøstlige Polen. Herfra er der leveret facader og vinduer til de øvrige dele af koncernen, som tæller 12 selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Polen og Storbritannien.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079