23948sdkhjf

Sanistål vokser i top og bund

Sanistål omsatte i 2016 for 4,343 mia. kr. mod 4,114 mia. kr. i 2015. Det svarer til en fremgang på 6 procent sammenlignet med året før.

Årets resultat af primær drift (EBIT) eksklusive ejendomsavance og nedskrivninger udgjorde 114 mio. kr. mod 85 mio. kr. i 2015, og overskuddet før skat endte på 97 mio. kr. mod 93 mio. kr. i 2015.

- De positive resultater er skabt ved en omsætningsvækst over markedsniveau i alle forretningsområder, der er opnået gennem forretningsudvikling og målrettede initiativer, skriver administrerende direktør Christian B. Lund i Saniståls årsregnskab.

I Byggeri-divisionen omsatte Sanistål i 2016 for 2,035 mia. kr. mod 1,891 mia. kr. i 2015. EBITDA steg med 7 mio. kr. til 47 mio. kr.

- Væksten på det danske bygge- og anlægsmarked har overgået vores oprindelige forventninger til 2016 om beskeden aktivitetsvækst. Ifølge Rørforeningens markedsanalyser, er det danske VVS-marked i 2016 vækstet med 5 procent i forhold til året før, skriver Sanistål i sit årsregnskab, hvor man til gengæld kan konstatere, at indtjeningen i Østeuropa som ventet har været lavere.

I Industri-divisionen endte omsætningen på 2,308 mia. kr. mod 2,223 mia. kr. i 2015. EBITDA steg med 32 mio. kr. til 136 mio. kr.

- Industrimarkedet i Danmark og Tyskland har i 2016 været præget af en moderat markedsvækst og en forøget konkurrencesituation. Vi oplever, at der som leverandør til industrien i stigende grad konkurreres på internationalt plan, skriver Sanistål.

I 2017 forventer Sanistål et resultat af primær drift (EBIT) på 110 mio. kr.

Sanistål A/S
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 4.343 4.114
Resultat af primær drift  119  98
Resultat før skat  97 93
Årets resultat  77 84
Balancesum  2.210 2.527
Egenkapital  917 848
Antal ansatte  1.495 1.512
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109