23948sdkhjf

Juul Frost vinder projekt i Malmø

Skal tegne 70 centralt beliggende lejligheder.

Med markante projekter i de største regioner er danske Juul Frost Arkitekter (JFA) en stærk spiller i udviklingen af de svenske byer, og tegnestuen fortsætter nu med at sætte sit præg på Malmø.

Roth Fastigheter har valgt JFA til at tegne en boligbebyggelse med gårdmiljønær Hyllie Station. Stationen fungerer som et omdrejningspunkt for hele Øresundsregionen med kort afstand til København, Malmø C og resten af Skåne.

Dermed er én af de bedste placeringer i spil i tæt forbindelse med et rekreativt cykelstrøg og tilstødende parkområder.

JFA oplyser i en pressemeddelelse, at bebyggelsen repræsenterer den næste fase af Hyllies markante udvikling. 70 lejeboliger i forskellige størrelser fra den lille etværelses til de mere rummelige familieboliger skal sikre diversitet i kvarteret.

 Projektet har fokus på social bæredygtighed, og bebyggelsen skal fremme alsidighed som forudsætning for nye sociale møder.

Byggeriet forventes klar til indflytning i 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094