23948sdkhjf

Effekt skal designe mekka for gadeidræt

Gammel Vestas-bygning bliver fremtidens mødested for unge i Viborg.

I starten af 2018 får Viborgs børn og unge en ny attraktion, når en af byens gamle industrihaller omdannes til en åben og mangfoldig bygning for gadeidræt og streetkultur.

Det midtjyske byggefirma Thomas Andersen A/S er i samarbejde med Effekt og Rambøll valgt som totalentreprenør med et projektforslag, der har til hensigt at fusionere kultur og idræt.

Projektet, der løber op i mere end 30 millioner kroner, realiseres i et samarbejde mellem Realdania, TrygFonden, Nordea-fonden, Lokale og Anlægsfonden, gadeidrætsorganisationen Game og Viborg Kommune.

- Vinderprojektet for Game Streetmekka i Viborg er en spændende løsning på at omdanne den tidligere Vestasbygning til et fleksibelt sted med plads til alle, der elsker ’street’. Vi glæder os til at se bygningen få nyt liv og blive et forbillede på, hvordan industriarkitekturen kan sættes i spil på en helt ny måde, siger programchef Per Schulze fra Realdania.

Game Streetmekka er et projekt, hvor tre byer er udvalgt til at omdanne udtjente industribygninger til rå indendørs faciliteter til gadeidræt og streetkultur. Den første, Game Streetmekka Esbjerg, åbnede i januar 2016, mens  treetmekka’er i Viborg og Aalborg åbner i 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095