23948sdkhjf

Realdania træder på bremsen

Med finanskrise og recession på dagsordenen kalkulerer udviklingsfonden med faldende aktivitet, og i de kommende år vil Realdania sandsynligvis holde sig fra de helt store projekter.
Realdania har de senere år bevilget omkring 1 mia. kroner på årsbasis til diverse byggeprojekter, men finanskrisen kan meget vel skære toppen af aktiviteterne.

Administrerende direktør Flemming Borreskov forventer en nedgang på op mod 25 %, men det betyder ikke nødvendigvis, at fonden fremover vil give flere afslag end i dag:

- Jeg forventer, at faldet i vores aktivitetsniveau vil komme helt af sig selv, da jeg forudser, at vi får færre projektansøgninger end tidligere, siger Borreskov til Erhvervsbladet.

Én af de største ændringer bliver størrelsen på - og organiseringen af - de projekter, som Realdania giver sig i kast med. I dag udvikler fonden de større projekter i partnerskab med de såkaldte projektejere, men den model kan fremover blive afløst af mere ’sikre’ arbejdsmetoder:

- Det er der nu ændret på. Vi er kommet i modvind, og det betyder, at vi må anvende nye metoder og søge efter andre løsninger. Jeg tror, det betyder, at vi vil geare ned hvad angår antallet af nye, store projekter. Her vil vi søsætte færre end de senere år. Og så vil vi koncentrere os om de projekter, der allerede er i gang, forklarer Flemming Borreskov.

Realdania er i øjeblikket involveret i godt 400 projekter, og direktøren fastslår, at alle bevilligede projektmidler vil blive udbetalt efter planen.

Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094