23948sdkhjf

Billund Lufthavn udvider

Byggeriet af et nyt multihus på 6.500 kvadratmeter går i gang til foråret.

Trafik avler trafik, og da Billund Lufthavn i år for første gang passerer tre millioner rejsende, har lufthavnsledelsen besluttet at gå i gang med en udvidelse.

Planerne omfatter et nyt multihus på 6.500 kvadratmeter med et ekstra bånd til bagageudlevering og en udvidelse af spisestedet Gastro i afgangshallen.

Lufthavnens medarbejdere får større kapacitet til passagerhåndtering, da produktionskøkken, kontorer, motions- og behandlerrum samt kantine med tagterrasse flyttes til det nye hus. Desuden giver den nye bygning mere lagerplads til butikker og til vedligeholdelsesafdelingen.

På passagersiden slår vi i år alle rekorder, og hvis vi også i fremtiden skal være kundernes foretrukne valg, skal vi sikre, at vi har de nødvendige faciliteter til den vækst. For trafik avler trafik. Derfor starter vi nu, siger udviklingschef Anders Nielsen.

Byggeriet af det nye multihus begynder i foråret 2017 og forventes færdigt i oktober 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105