23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Brdr. Daugaard Pedersen A/S
Torben Kristensen, Christen Kirkegaard Christensen, Arne Clausen og Ingelise Heiner Pedersen er alle udtrådt af bestyrelsen. Nye i bestyrelsen er til gengæld Jens Bolding Jensen og Kaj Aage Nielsen.

Samtidig har Jan Daugaard Pedersen forladt selskabets direktion.

Brdr. Daugaard Pedersen opfører administrations-, lager- og produktionsbygninger.

Bygningskultur Danmark får ny organisation
Pr. 1. januar 2009 frasælger Bygningskultur Danmark sit erhvervsdrivende datterselskab, Bygningskultur Danmark Erhverv A/S, til en nystiftet erhvervsdrivende fond, Bygningsarvsfonden.

Bygningsarvsfonden får en bestyrelse bestående af repræsentanter fra Realdania, Realea, Grundejernes Investeringsfond, Kunstakademiets Arkitektskole og Bygningskultur Danmark.

Interbuild
Poul B. Kirkegaard, 48 år, er udnævnt som ny koncerndirektør. Han er uddannet bygningsingeniør og har de sidste 19 år været ansat hos Fiboment/ Expan - heraf de sidste 11 år som administrerende direktør.

Morten B. Janik, 43 år, er tiltrådt som ny økonomidirektør. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Expan.

Asbjørn Berge, 53 år, er tiltrådt som ny formand for bestyrelsen. Han kommer fra dørproducenten Jeld-Wen (Vest-Wood), hvor han sad i direktionen og i perioden 2002-2007 fungerede som administrerende direktør.

Interbuild er holdingselskab for virksomhederne Lilleheden, Palsgaard Træ, Høeg Hagen & Co. samt PLUS.

Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S
Anette Hartmann er udnævnt til HR-direktør med ansvar for HR, kommunikation og facility management for Leif Hansen Gruppen.

Max Elgaard er udnævnt til projektdirektør med ansvar for ressourcer og projektledelse for samtlige projekter.

Jørn Simonsen er udnævnt til projektdirektør med ansvarsområderne projektstyring og projektøkonomi.

Bent N. Andersen udnævnt til projektchef. Han har siden sin ansættelse primært været beskæftiget som projektleder på Superbest-tribunen i Parken.

Leif Hansen Rådgivende Ingeniører beskæftiger sig med rådgivning inden for byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078