23948sdkhjf

Bæredygtige byer kan blive eksporteventyr

Frem mod 2050 vokser verdens byer med mere end tre milliarder mennesker. Det skaber en massiv efterspørgsel på bæredygtige byløsninger
I dag udgør byggeriets eksport kun to procent af den samlede danske eksport, men der er potentiale for meget mere.

Det kræver, at virksomheder, staten, kommuner og civilsamfundet samarbejder om at opdyrke internationale partnerskaber med verdens førende virksomheder og storbyer.

På konferencen "Urbanization & Exports", der afholdes i dag inviterer Realdania og Det Udenrigspolitiske Selskab danske beslutningstagere til debat om, hvordan vi griber mulighederne for både at bidrage til en global bæredygtig byudvikling og styrke dansk eksport.

Konferencen samler 300 særlig udvalgte erhvervsfolk, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og en række internationalt anerkendte oplægsholdere, herunder Londons nyudnævnte viceborgmester for Miljø og Energi, Shirley Rodrigues, arkitekt Bjarke Ingels fra BIG, Centennial Scholar Bruce Katz fra Brookings Institution, som er en af verdens førende eksperter på området, og Kevin Austin, der er vicedirektør i det internationale bynetværk C40.

- Regeringen sætter i disse år en række vækststrategier i gang inden for områder, hvor regeringen ser et særligt vækstpotentiale. Bæredygtig byudvikling er et af de potentielle vækstområder, som vi har øje for. Derfor har jeg i anledning af Urbanization & Exports-konferencen også inviteret 30 centrale erhvervsledere inden for byggeri, design, arkitektur og IT til at komme med input til, hvad et eventuelt vækstteam kunne fokusere på for at understøtte fremtidig vækst og eksport af bæredygtige byløsninger, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Konferencen holdes i dag mandag den 14. november i Den Sorte Diamant på Det Kongelige Bibliotek i København.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14