23948sdkhjf

Har byggeriet glemt at innovation ofte kommer fra praksis?

11 cases skal fungere som inspiration for andre med visioner om en bedre renoveringspraksis i Danmark.
Har samfundet og byggeriet glemt at visioner og ideer først opnår effekt, når praktikere omsætter visionerne og implementerer dem som nye arbejdsgange og løsninger i udførelsen?

Grundejernes Investeringsfond samt Smith Innovation og Bygherreforeningen har taget initiativ til at undersøge netop dette spørgsmål med projektet ”Visioner i praksis”.

- I langt de fleste udvalg, paneler og partnerskaber, hvor byggebranchens fremtid sættes under lup, er der en tendens til at indkalde personer fra byggebranchens øverste lag – direktører og ledende medarbejdere fra branchens organisationer og toneangivende virksomheder. Men hvad sker der, hvis vi etablerer en tænketank bestående af de praktikere, der har deres dagligdag ude på byggepladsen, eller dem der sidder med hovedet dybt nede i CAD-tegninger og tidsplaner? Har de samme anbefalinger til fremtidens byggeri, som dem vi normalt hører fra?, spørger Søren Meyer, projektchef fra Grundejernes Investeringsfond.

Man skal vide, hvad det er man har med at gøre
Initiativet, hvor man har samlet en lang række praktikere til at fortælle deres innovative renoveringspraksis, skyldes en bekymring for at den massive renoveringsindsats, som vi står over for i Danmark ikke får den kvalitet som vi alle sammen ønsker.

- Udfordringen er at hvis vi både skal sikre eksisterende værdier og tilpasse til nye behov, så skal man vide hvad det er man har med at gøre. Og det gør man ikke med mindre man har stået med fingrene helt nede i savsmulden, siger Søren Meyer.

Resultaterne udgives i en publikation, der udgives den 17. november i forbindelse med konferencen Visioner i praksis i København. Publikationen indeholder 11 cases, der skal fungere som inspiration for andre med visioner om en bedre renoveringspraksis i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093