23948sdkhjf

Ny metrostation bygges under jorden

Kommuner og stat har fundet yderligere 615 millioner kroner til projektet.
Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt indkig fredag en aftale med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om, at den kommende metrostation ved Ny Ellebjerg anlægges som en underjordisk station.

I 2014 blev der ellers indgået en principaftale om at anlægge metrolinjen over jorden. Men de to kommuner og staten har sideløbende arbejdet på at finde en model for at finansiere projektet med et anlæg under jorden.

Nu er det lykkedes parterne at finde de ekstra 615 millioner kroner, som det koster at anlægge Ny Ellebjerg under terræn.

- Det er jo en problemstilling, der har været drøftet længe, og det er meget tilfredsstillende, at vi nu har fundet en løsning. En underjordisk station vil give bedre omstigningsforhold for passagererne, når de skal skifte til S-tog og fjerntog, og den vil også give bedre mulighed for en eventuel fremtidig videreførelse af metrolinjen, siger Hans Christian Schmidt.

Aftalen indebærer, at staten overdrager byggeretten på arealet over stationen til Metroselskabet, således at der kan bygges oven på stationen. De foreløbige undersøgelser viser, at en sådan byggeret er cirka 120 millioner kroner værd.

Frederiksberg og Københavns kommuner indskyder hver 150 millioner kroner i Metroselskabet som bidrag til finansieringen. Herudover er indregnet et bidrag fra flere billetindtægter genereret af de bedre omstigningsforhold og mere stationsnært byggeri.

Læs mere på Licitationen - Byggeriets Dagblad (kræver abonnement): Underjordisk metro vækker glæde i anlægsbranchen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079