23948sdkhjf

Nedrivere efterlyser bedre udstyr

Nedriverne bruger mange penge og meget tid på at gøre processerne mere effektive, men mangler innovation på metoder og materiel
"Vi bruger hvert år rigtig mange ressourcer på at gøre processerne mere effektive i nedbrydningsbranchen. Det kræver, at vi har det seneste nye grej, de seneste nye maskiner, som forurener mindre, og de mest effektive metoder", siger formanden for Nedrivnings- og miljøsaneringssektionen i Dansk Byggeri, Thomas Kingo til Licitationen, Byggeriets Dagblad..

Han mener at der hvert år bruges et trecifret millionbeløb i branchen på at holde sig ajour med de seneste krav. Det gælder anskaffelse af maskiner, efteruddannelse og meget andet der kræves.

"Cirka halvdelen af investeringen i en ny gravemaskine til nedbrydning gælder det udstyr, der skal til for at gøre arbejdet effektivt. Værktøjerne er vigtige i at kunne gøre arbejdet miljørigtigt. Den gammeldags metode med en stor kugle er fortid. I dag stilles der helt andre krav til den måde, en bygning rives ned på", siger Thomas Kingo.

"Jeg kunne godt tænke mig, hvis man for eksempel kunne udvikle mere på området for fjernelse af maling, bare for at tage et eksempel. En ting er jo at genbruge gamle materialer, men vi vil også gerne genbruge så mange af de materialer, vi bruger i selve processen som muligt og dermed producere så lidt affald i processen som muligt. For eksempel er der nogle, der arbejder med at bruge små stålkugler til sandblæsning, og så genbruge dem, i stedet for sand. Andre bruger vand og så videre. Men der kunne måske gøres noget, der er endnu mere effektivt, og som gør, at vi i højere grad kan genbruge procesmaterialerne", siger han til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094