23948sdkhjf

Jysk entreprenør har fart på

Kaj Bech A/S løfter bundlinjen gevaldigt efter travlt år.
Det har været et rigtigt godt år for entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S, der har base i Holstebro. Et højt aktivitetsniveau har resulteret i et overskud på otte mio. kroner.

Dermed er selskabet tilbage på sporet efter et forrige år, hvor resultatet lå på blot 1,5 mio. kroner.

Selskabet oplyser ikke omsætning, men bruttofortjenesten er på 18,4 mio. kroner mod 9,1 mio. kroner året før. Resultatet af den primære drift er på 10 mio. kroner mod 1,3 mio. kroner året før.

- Vi har haft ganske meget at lave. I øjeblikket er vi i gang med ni motorvejsbroer på Herning-Holstebro-motorvejen samt nogle broer andre steder, og det går egentlig ganske fornuftigt, siger adm. direktør Anders Bech til Licitationen - Byggeriets Dagblad

Firmaet beskæftiger netop nu omkring 185 medarbejdere og forventer på nuværende tidspunkt et 2016/17-resultat på niveau med 2015/16.

/RG/

Murer- og Entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S

Regnskabsåret er afsluttet den 30. april.
t.kr.
2015/16 2014/15
Bruttoresultat 18.364 9.108
Primær drift (EBIT) 10.074 1.295
Resultat før skat 10.197 1.859
Årets resultat 7.950 1.494
Balancesum 72.165 50.580
Egenkapital 19.558 20.008
Afkastningsgrad 14,0% 2,6%
Soliditetsgrad 39,6% 27,1%
Antal ansatte (gns.) 149 161


Læs hele historien som +Plus-artikel hos Licitationen - Byggeriets Dagblad:

Høj aktivitet gav resultater hos midtjysk entreprenør

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078