23948sdkhjf

Første spadestik til milliardprojekt på Amagerværket

Gottlieb Paludan har slået stregerne
Forsyningsselskabet Hofor, der leverer fjernvarme til 600.000 københavnerne, sætter nu gang i byggeriet af en højeffektiv, flisfyret kraftværksblok, der skal erstatte Amagerværkets ældste, kulfyrede blok.

- Med det nye byggeri sikrer vi københavnerne stabil fjernvarmeforsyning mange år frem i tiden og til en fornuftig pris. Samtidig leverer vi vores afgørende bidrag til Københavns grønne klimamål ved at basere det nye kraftvarmeværk på 100 procent bæredygtig bio-brændsel, siger adm. direktør hos Hofor Lars Therkildsen.

Det storstilede byggeri omfatter etablering af en ny kraftværksblok, BIO4, som skal implementeres, mens en eksisterende blok udfases. BIO4 kommer til at bestå af flere markante bygninger, der skal rumme turbine, kedel, miljøanlæg og biomasselagre.

Det nye kraftværk vil, når det står færdigt i 2020, fjerne omkring 1.000.000 ton CO2 fra København og vil samtidig bidrage til, at 80 procent af fjernvarmeforsyningen i hovedstaden bliver mere end 80 procent CO2-neutral.

- Det bliver et moderne, flisfyret kraftvarmeværk, der med stor fleksibilitet og meget høj energieffektivitet er gearet til fremtiden. Når der er godt gang i vindmøllerne, kan vi fx frakoble el-turbinen og nøjes med at producere varme. Og er der brug for el, kan vi også producere det sammen med varmen. Det er den slags fleksibilitet, vi skal bruge til fremtidens energisystem. Det, vi bygger, er mere et varmeværk med tilhørende elproduktion, end et elværk med varme som biprodukt, som vi ellers typisk har været vant til at have i Danmark, siger administrerende direktør hos Hofor, Lars Therkildsen.

Arkitekt på projektet er Gottlieb Paludan i samarbejde med Møller & Grønborg og Speirs + Major. Moe er ingeniørrådgiver på bygningsdelen, mens Cowi, Rambøll og Sweco er rådgivere på de tekniske installationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095