23948sdkhjf

Intego trådte til, da Velux manglede mandskab

Der gik ikke mere end fem dage, fra teknisk chef Jørgen Dalum fra Velux kontaktede Intego, til to Intego-folk mødte ind på fabrikken i Thyregod som afløsere i de fastansatte medarbejderes fravær.

Og siden midten af marts 2016 har de to Intego-medarbejdere således været fuldtids-udlånt til Velux og sikret den daglige drift af produktionsanlægget.

- Vi stod i en situation, hvor vi havde akut brug for medarbejdere, idet vores ene voksenlærling skulle på skole, og en anden medarbejder blev sygemeldt. Da der jo blot var tale om tidsbegrænset fravær, skulle vi ikke ud og ansætte nye folk, men samtidig var behovet for arbejdskraft reelt og nødvendigt lige nu og her, så vi kontaktede Intego for at høre, om de kunne hjælpe os. Og det kunne de heldigvis, fortæller Jørgen Dalum.

Integos folk varetager først og fremmest sikring af den daglige drift i form af forebyggende vedligehold og udbedring og reparationer, ligesom arbejdsopgaverne også har omfattet flytning og ombygning af produktionsanlægget samt øvrige forefaldende opgaver af primært mekanisk og el-teknisk karakter.

Hos Velux har man været yderst tilfredse med samarbejdet, og Jørgen Dalum fremhæver især Integos evne til at finde de helt rigtige medarbejdere til opgaven som en stor fordel:

- Det er en stor fordel med erstatningsarbejdskraft, der kan gå direkte ind og løse en stillet opgave. Og det er bestemt sandsynligt, at vi i fremtiden vil gøre brug af samme ordning, hvis behovet skulle opstå – eller af en af Integos andre ydelser, som kræver specialister i en kortsigtet periode, lyder det fra teknisk chef i Velux, Jørgen Dalum.

Den ene af Integos to medarbejdere fortsætter sit arbejde hos Velux indtil september, hvor han vil fungere som en hjælpende hånd hen over sommerferieperioden og til ombygningen er afsluttet, mens den anden udlånsaftale foreløbigt fortsætter uden tidsbegrænsning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094