23948sdkhjf

Støjskærme af piletræ

Piletræer er med til at nedsætte drivhuseffekten, fordi de lagrer den CO2, som de optager under væksten
Kan en støjskærm lagre CO2?

Det noget utraditionelle spørgsmål har man stillet sig selv i den nordjyske virksomhed Pilebyg A/S, der blandt andet udvikler støjskærme af naturens egne materialer, herunder piletræ.

Og ja, det kan støjskærmen åbenbart. Støjskærme bygget i piletræ lagrer den CO2, som træerne optog under væksten. Derfor er en støjskærm i piletræ med til at nedsætte drivhuseffekten.

Pilebyg A/S har udviklet et patenteret koncept for pilestøjskærmene, og man har netop haft Dansk Teknologisk institut til at redegøre for den mængde CO2, der lagres i piletræsplantager.

Pilebyg dyrker 220 hektar med pil, og produktionen af piletræs-støjskærme sikrer derved gennemsnitligt 5.500 tons årlig binding af CO2.

Til sammenligning udleder hver dansker anslået 7,3 ton CO2 årligt. Eksempelvis vil byggeri, hvor der fortrinsvist er anvendt stål og beton, forværre drivhuseffekten, idet det typisk er meget energikrævende at fremstille.

”For hver pilestøjskærm, vi har leveret, er vores virksomhed ikke kun lykkedes, fordi vi har dæmpet støj. Vi oplever det som en daglig succes, at vi lagrer CO2 – og gør en positiv forskel for det globale klima”, udtaler Johannes Falk, der er indehaver af Pilebyg A/S, i en pressemeddelelse.

Træet vokser videre

Pilestøjskærmene findes med facader i såvel levende piletæer, der vokser videre i støjskærmen, og som tørrede pilestammer. Den optimale klimaløsning på en støjskærm er derfor en pileskærm med facade i levende pil.

Den vil ikke kun lagre den mængde CO2, som piletræerne har optaget under væksten. Her vil det levende pil i støjskærmens facade fortsat optage ny CO2, når piletræerne vokser i sommerhalvåret.

Det er støjskærmenes kerne af miljøvenlig mineralstenuld, der absorberer støjen og sikrer en optimal dæmpning, alt imens pileplanterne lagrer CO2, fremgår det af pressemeddelelsen.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086