23948sdkhjf

Nyansættelser i byggebranchen

Læs i dag om nye medarbejdere hos blandt andre Base Erhverv, Gaihede, Orbicon og STM Vinduer.
AC
Daniel Christensen er ansat som afdelingschef for VVS og energi og indtræder som medejer. Han er uddannet energimontør og autoriseret VVS-installatør

Base Erhverv
Klaus M. Højen, 40 år, er pr. 1. juni ansat som projektchef. Han er uddannet murer og bygningskonstruktør og kommer fra en stilling som projektchef hos JCN Bolig. Han har tidligere arbejdet som projektleder i Dansk Boligbyg.

Jonas Gaardsted Madsen, 36 år, er pr. 1. juni ansat som projektleder. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og kommer fra en stilling som projektleder hos Torntoft & Mortensen. Han har tidligere, under sin uddannelse, været i praktik hos Base Erhverv.

Gaihede, ingeniører & arkitekter
Helle Rust Christensen er ansat som projektkoordinator og får til opgave at assistere virksomhedens rådgivere. Hun er uddannet inden for erhvervskommunikation inden for fransk og kommer fra et job hos malingsproducenten Flügger, hvor hun siden 2003 har arbejdet som både receptionist, koordinator, eksportassistent og personlig assistent for afdelingschefer.

Icopal Danmark A/S
Ny chefkonsulent for Fyn, Sønder- og Vestjylland, Dan S. Jensen, er ansat som chefkonsulent for Fyn, Syd- og Vestjylland med ansvar for Icopals forhandlerkunder, Decra-tageksperter og boligforeninger. Han kommer fra en stilling som salgskonsulent hos Lindab.

Ishøj Hegn A/S
Niels Pedersen, 47 år, er tiltrådt som tilbudskonsulent på hovedkontoret i Ishøj, hvor han skal arbejde med kundeservice, internt salg af områdesikring, montage, service og reparation. Niels Pedersen er uddannet HD i afsætning.

Leca A/S
Den 1. juni 2016 overtager Tonny Hedevang ansvaret for Lecas vedligeholdelsesafdeling på Hingeværket. Tonny Hedevang har været ansat i koncernen siden 2011, hvor han har siddet med forskellige opgaver. Han kommer fra en funktion som sikkerheds-, kvalitets- og dokumentationschef.

Nyrup Plast A/S
Rasmus Nielsen er pr. 1. maj 2016 ansat som ekstern sælger.

Jørn Madsen er pr. 1. maj 2016 ansat som intern sælger.

Bo Møller Petersen er pr. 1. juni 2016 ansat som logistik- og indkøbschef.

Per Martin Hansen er udnævnt til salgschef og vil fremover indgå i virksomhedens ledergruppe.

Orbicon
Mathias Bønnelykke Nielsen, 23 år, er ansat som bygningsingeniør på kontoret på Frederiksberg, hvor han skal arbejde med projektering, rådgivning og optegning af opgaver inden for tekniske installationer. Han er uddannet diplomingeniør inden for byggeri og infrastruktur og har tidligere arbejdet med projektering som studiemedarbejder hos Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma, som nu er en del af Orbicon.

Lisa Snejbjerg Kristiansen, 34 år, er ansat konstruktionsingeniør på kontoret i Nuuk, Grønland. Hun er uddannet civilingeniør inden for byggeri og anlæg og kommer fra en stilling hos Barslund A/S, hvor hun var ansvarlig for udarbejdelse af prækvalifikationsmateriale og beskrivelser til tilbud.

Daniel Nielsen, 26 år, er ansat som ingeniør i afdelingen for bygherrerådgivning og konstruktion i Ballerup. Han er nyuddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet med stål- og betonkonstruktioner, Revit-modellering samt marine konstruktioner som fokusområder.

Solar Industri
Morten Kiel Godfredsen er ansat som salgsingeniør i Region Nord. Han kommer fra en lignende stilling i VB Enterprise A/S og er uddannet industrielektriker.

Thomas Samuelsen er ansat som ny salgsingeniør i Region Syd. Han kommer fra en lignende stilling hos producenten Elpress A/S og er uddannet elektriker og senere elinstallatør.

Martin Lauritsen er udnævnt til salgsingeniør i Region Øst. Han kommer fra en stilling som intern sælger i Solar Industri og er uddannet elektriker og senere el-installatør.

Stjerne Stilladser A/S
Clemen Ditlevsen, 35 år, er pr. 1. maj ansat som ansvarlig for HMSK. Han kommer fra en stilling som projektleder i Bilfinger Industrier og har tidligere, tilbage i 2011, været ansat som formand i Stjernes afdeling i Slagelse.

Kresten Ravn, 47 år, er pr. 1. juni ansat som regionsleder i Jylland. Han fra en stilling som leder af G+H Isolering i Danmark.

STM Vinduer A/S
Tommy Svostrup Nørgaard er pr. 1. maj ansat som salgskonsulent med ansvar for salg til byggecentre, entreprenører og håndværkere i Region Hovedstaden samt Sjælland. Han har arbejdet i vinduesbranchen i ni år og har bred erfaring med salg og rådgivning i det professionelle segment.

Venti
Jakob Lund Pedersen er ansat som salgskonsulent for kanaler i afdelingen i Hvidovre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078