23948sdkhjf

Bella Center opfører Nordens største hotel

I 2011 skal to hoteltårne på hver 76,5 meter bringe Bella Center op i konferencecentrenes superliga.
Den 17. september i år tages første spadestik til Bella Centers nye, store satsning - et 4-stjernet hotel med i alt 814 værelser.

Der er på flere måder tale om et særdeles markant byggeri, og Arne Bang Mikkelsen, direktør i Bella Center, forventer, at centeret bliver i stand til at konkurrere med byer som Paris, Wien og Barcelona:

- Jeg vil gå så langt at sige, at der er tale om et smukt byggeri i særklasse, som fra alle vinkler vil være noget helt for sig. København og hele Ørestad kan se frem til et ekstravagant vartegn, der kommer til at knejse smukt mod himlen, siger Arne Bang Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Hotellet bliver en integreret del af Bella Center, der supplerer de eksisterende 63 fleksible mødelokaler samt 4 auditorier med ikke færre end 32 nye møde-lokaler - herunder et stort ballroom samt to executive mødelokaler på 23. etager i forbindelse med en bar under navnet Skybar.

Hotellet vil fra yderst til inderst blive holdt i et stærkt Skandinavisk design og er tegnet af arkitektfirmaet 3xNielsen.

Bella Center oplyser videre, at man påtænker selv at stå for driften af hotellet. Det kommer til at betyde, at der skal tilføres yderligere 3-400 medarbejdere til medarbejderstaben i Bella Center.

Kilde: Bella Center

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078